Luksusfælden – mærkelig sammenligning fra Konservative

Luksusfælden – mærkelig sammenligning fra Konservative

27. oktober 2019 - kl. 9:24 - af

Mette Hardam, byrådsmedlem og gruppeformand for Venstre, har skrevet dette indlæg:

Peter E. Nielsen antyder i sin artikel, at det vil være uansvarligt at tage 1,1 mio. kr. op af kassen under henvisning til budgetopfølgningen for 2019, hvor der forventes et merforbrug på 30,2 mio. kr. – på drift vel at mærke.

Jeg er ikke købmand, men derimod regnskabsuddannet, så jeg mener nok, at jeg skulle kunne skelne mellem drift og anlæg, siger Mette Hardam (V) og fortsætter ”Uanset hvor fattig man er, så må man aldrig blive så fattig, at man ikke tænker godt købmandskab og kloge anlægsinvesteringer”.

Frederikshavn Kommune kan få 1,1 mio. kr. fra staten ved selv at frigive anlægskroner på 1,1 mio., hvor der allerede står 7 mio. og venter til formålet – ”pulje til prioriteringer i by og opland”

Venstre kender budgetforudsætningerne for 2019 og ved godt, som borgmesteren udtaler, at der var afsat midler til nedrivning i indeværende år. Det ingen vidste sidste efterår under budgetudarbejdelsen for 2019 var, at Staten i dette forår ville sætte puljen op!

Skal vi så bare lukke øjnene og sige – uha det står ikke i budgettet, så de penge (1,1 mio. kr.) som staten vil give os, dem vil vi ikke tage imod…? spørger Mette Hardam.

Find en ny plade…
Borgmesteren har udtalt, at Økonomiudvalget har særligt fokus på likviditet – og får igen held til at sige, at ”dengang hun blev borgmester”, der var der kun 40 mio. kr. i kassen. Jamen hvordan kan den gamle plade blive ved at være så aktuel at spille.? – hvorfor ikke hellere interessere sig for, hvorfor det økonomiske opsving, som resten af landet nyder godt af, ikke har ramt Frederikshavn Kommunes eget regnskab?

Venstre har indgået budgetforlig for 2020, men finder det bekymrende, at man i denne højkonjunktur med lav arbejdsløshed mv. ikke har kunne vende skuden, så Frederikshavn ”drifter” bedre.

I min første byrådsperiode trak jeg på smilebåndet når erfarne venstrefolk brugte begreber som benchmarking og sammenlignelige kommuner, men jeg begynder at forstå, hvorfor de sagde det så tit… siger Mette Hardam med et smil på læben.

Venstre har forstået budskabet, om at flertallet ikke vil finde pengene til landsbyfornyelse i indeværende år, men lad være med, at lave overskrifter med luksusfælden, når det i bund og grund er en politisk prioritering.!

Venstre vil fortsat gerne prioritere oplandet.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Luksusfælden - mærkelig sammenligning fra Konservative' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER