
Lokalrådet for HK inviterede til glad aften
27. oktober 2019 - kl. 9:18 - af Henrik Christensen
Alle sang med da en dejlig aften med mad og sang blev afholdt på Sæbygaard.
Torsdag aften havde Lokalrådet for HK inviteret til en dejlig aften med masser af nærvær, mad og mulighed for at synge sammen med en masse andre. Det benyttede 75 gæster sig af.
Det blev en bragende succes og et lille ekstra pust af glæde kom, da der var besøg af Camille, der vandt Voice Junior. Camille sang så stjernerne dryssede ned. Sikke en stemme.
Tina Gillberg og Morten Norheim kom på scenen, og man blev løftet igennem masser af dejlige sange, lige fra “Sådan nogen som os”, “Ingen kan sejle foruden vind”, og Elvis, ja det var en fornøjelse at møde de 2 dejlige og charmerende mennesker, der spredte glæde og store smil.
En dejlig aften på slottet sluttede med, at alle stod op og sang med.
Camille fik også sunget med på alle de dejlige sange, der gled igennem rummet, og hun kunne også lige fortælle, at hendes oldeforældre havde mødt hinanden på Sæbygaard Slot – ja sådan er livet så herligt.
Da se glade gæster gik ud af slotsporten nynnede alle – “Sådan nogen som os”, ja kærlighed kan man jo aldrig få nok af.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Lokalrådet for HK inviterede til glad aften' til en bekendt