Få gratis influenzavaccination på apoteket

Få gratis influenzavaccination på apoteket

22. oktober 2019 - kl. 0:52 - af

Fra 1. november kan personer, der er fyldt 65 år, førtidspensionister, gravide og visse kronikere blive gratis vaccineret på Sæby Apotek og Østervrå Apotek, filial af Sæby Apotek. Tilbuddet gælder i hele apotekets åbningstid, og der er ingen tidsbestilling.

”Børnebørnene giver mig så meget – også influenza.” Med de ord skyder Sæby Apotek influenzasæsonen i gang med at tilbyde det årlige prik, der giver en god beskyttelse mod de ubehagelige symptomer feber, muskelsmerter, kulderystelser, hovedpine, mangel på appetit og i nogle få tilfælde opkastning og diarré.

Vi kan alle blive ramt af influenza, men det er ikke helt risikofrit for alle. Derfor er

vaccinationen gratis for visse risikogrupper. Det gælder alle, der er fyldt 65 år, samt førtidspensionister og personer med kroniske sygdomme såsom diabetes, lungesygdomme eller hjerte-kar-sygdomme. Også andre kroniske sygdomme giver adgang til gratis vaccination, hvis lægen anbefaler det. Endelig kan gravide, der er i 2. eller 3. trimester, blive gratis vaccineret.

Ingen tidsbestilling
Man skal ikke bestille tid, men kan komme forbi i hele apotekets åbningstid. Apotekets medarbejdere er uddannede i at vaccinere. ” Jeg vil opfordre alle i risikogrupperne til at blive vaccineret enten på apoteket eller hos lægen” siger apoteker Preben Smed Jeppesen, Sæby Apotek og fortsætter – ”Hvert år rammes mange af influenza – det tager en uges tid, hvor man ikke er til megen nytte – men ikke alle kommer lige let over det. Statistikken viser at hvert år dør et sted mellem 1000 og 2000 danskere som følge af influenzaen. Det er især mennesker der lider af en kronisk sygdom, er blevet 65 år eller førtidspensionister der rammes. Det vil vi gerne være med til at undgå. Siden apotekerne begyndte at vaccinere for nogle år siden, er andelen af vaccinerede i risikogrupperne steget markant, og det glæder os alle. WHO har et mål om at 75 % af alle i risikogrupperne vaccineres, det mål har vi i Danmark langt fra nået endnu. Senest kom det frem at kun omkring 50 % af de der er fyldt 65 år har ladet sig vaccinere, og det er ærgerligt. Sæby Apotek har siden 2016 tilbudt vaccination mod influenza, et tilbud som der er blevet taget godt imod, i 2018 blev over 800 vaccineret på Sæby Apotek, det tal forventer vi ikke bliver mindre i år, og samtidig udvider vi til også at vaccinere på vores filial i Østervrå.”

Vaccinationsstart flyttet til 1. november
Tidligere år har man kunnet få den gratis vaccination allerede fra 1. oktober. Men fra i år er det ændret til 1. november, så man får en bedre beskyttelse i influenzasæsonen.

Vaccinens effekt aftager nemlig gradvist hen over vinteren. Allerede seks måneder efter, man er blevet vaccineret, er niveauet af antistoffer faldet til det halve – især hos ældre, hvor antistofniveauet falder hurtigere end hos unge. Og da influenza er mest udbredt i perioden fra december til marts, risikerer man at være dårligere dækket ind sidst på sæsonen, hvis man bliver vaccineret for tidligt.

Fakta:
Følgende risikogrupper kan i perioden 1. november til 15. januar gratis blive vaccineret mod influenza på Sæby apotek eller Østervrå Apotek –  filial af Sæby Apotek:

  • Personer, der er fyldt 65 år
  • Førtidspensionister
  • Gravide i 2. eller 3. trimester
  • Personer med kronisk lungesygdom
  • Personer med hjerte-kar-sygdom
  • Personer med diabetes 1 eller 2
  • Særlige risikogrupper – spørg på apoteket

Hører man ikke til en af disse risikogrupper, kan man blive vaccineret på apoteket mod en betaling på 185 kr.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Få gratis influenzavaccination på apoteket' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger