Nekrolog over (Metal) Brian Pedersen

Nekrolog over (Metal) Brian Pedersen

21. oktober 2019 - kl. 20:04 - af

Med Brian Pedersens alt for tidlige død – han blev kun 64 år gammel – har arbejderbevægelsen i Nordøstvendsyssel mistet en sand kæmpe. Det mangeårige formandskab for Dansk Metal i Sæby gjorde Brian Pedersen til en hård, men respekteret forhandler , som arbejdsgiverne vidste, de ikke kunne løbe om hjørner med. På den anden side var de også klar over, at når først der var indgået en aftale med Brian Pedersen, kunne de være sikre på, at den blev overholdt. Brian Pedersen var ordholdenheden selv.

Den stærke smed med bopæl i Understed og en uddannelse som værkstøjsmager kæmpede i mange år mod de centraliserings – og fusionstendenser, han så, Dansk Metals landsledelse ligge under for. Han frygtede, at  centraliseringen af fagbevægelsen ville føre til større afstand mellem tillidsfolk og medlemmer, og at den udvikling efterfølgende ville føre til medlemsflugt. Da Brian Pedersen for et par år siden gik på efterløn, indtraf det, han havde modarbejdet hele sit liv i fagbevægelsens tjeneste: Metal Sæby blev nedlagt og indoptaget i Metal Vendsyssel med hovedsæde i Frederikshavn.

Brian Pedersen oplevede også som politiker tendensen til sammenlægning. Han var i en del år formand for affaldsselskabet AVØ, der dækkede de gamle Frederikshavn og Sæby kommuner, og da fusionerne også nåede det kommunale niveau, videreførte han sit politiske virke fra Sæby i den nye storkommune.

Brian Pedersen havde en lang politisk historie som socialdemokrat bag sig, da han blev valgt ind i den nye frederikshavnske storkommune. Men der gik ikke længe, før den principfaste smed fra Sæby gerådede uklar med de nye partifæller fra Skagen og Frederikshavn. De oplevede en partikammerat, som ikke blot underlagde sig partiledelsens udstukne, pragmatiske retningslinjer, men som fastholdt de principper, arbejderbevægelsen var rundet af. Helt galt gik det, da den socialdemokratiske ledelse i Frederikshavn ville privatisere forsyningsselskaberne. Da mærkede partiet, at man både kunne brænde sig og skære sig på Brian Pedersen. Han meldte sig ud af partiet og ind i SF, som længe havde fastholdt det ufornuftige i at sælge forsyningsselskaberne . Der rejste sig en folkelig modstand mod salget, og det blev hurtigt indlysende selv for socialdemokraterne, at ingen ville købe selskaberne til den udbudte pris.

Ved valget i 2009 havde SF fremgang, og ved konstitueringen blev Brian Pedersen formand for Teknisk Udvalg og Forsyningen.
Brian Pedersen sagde om sig selv, at han var bedst i modvind, og der er næppe tvivl om, at han ofte delte vandene, hvor han mødte frem. Principfasthed koster!

Søren Visti Jensen – formand SF Frederikshavn
Paul Rode Andersen – næstformand SF Frederikshavn

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nekrolog over (Metal) Brian Pedersen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER