
Snart december – Hvad siger Thomas fra Trafikcenter Sæby
20. oktober 2019 - kl. 11:41 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Med en placering tæt op af E45, som forbinder det nordligste Danmark med det sydlige, er man jo altid på (h)jul når man kommer til stedet, som ligger 10 km syd for Frederikshavn ved frakørsel 13, uanset om du kommer fra syd eller nord.
Trafikcenter Sæby Syd, som stedet rigtig hedder, har alt hvad hjertet begærer, der er butik med bl.a. alt til den søde tand, alt til bilen incl. brændstof, og står du lige og mangler en gave til tante Olga, så er der både blomster, brugskunst og gavekort.
Skulle du undervejs blive sulten, er der også cafeteria med dagens menu m.v. og der er også mulighed for at overnatte på stedets hotel, og et sted hvor mange truckere også holder deres køre/hviletidspauser.
Centret levere også mad ud af huset, og Thomas Rugholm fortæller, at der er rigtig travlt i køkkenet, og om 14 dage skal den første, af mange julefrokoster, afsted, så der er meget at forberede. Centerets daglige menukort kan man følge på deres hjemmeside, og i december vil der hele måneden være grønkål på menuen hver lørdag.
Juleudsmykning er næsten unødvendig, for de mange juledekorationer og juleblomster i butikken gør det næsten alene, men selvfølgelig skal der lidt eksta til, og det sker i november.
Sidst i november er der også travlt med udlevering af pakker, der melder julen sig for alvor, når alle de fremsendte julegaver med pakkeposten skal afhentes. “En meget travl del af vores juleprogram”, fortæller Thomas Rugholm.
Trafikcenter Sæby Syd har åben døgnet rundt, så der vil altid være mulighed for både mad og drikke, også til din bil.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Snart december - Hvad siger Thomas fra Trafikcenter Sæby' til en bekendt