DEKRA Bilsyn opkøber Bilsyn Nord

DEKRA Bilsyn opkøber Bilsyn Nord

17. oktober 2019 - kl. 12:42 - af

DEKRA Bilsyn overtager Bilsyn Nord og udvider hermed etableringen i Nordjylland, hvor DEKRA i forvejen er repræsenteret i Skalborg (Aalborg SV) og i Frederikshavn. Bilsyn Nord har synshaller i Aalborg, Thisted og Sæby. Alle steder syner de store køretøjer, og i Aalborg synes der også små køretøjer.

”DEKRAs overordnede vision er at gøre verden til et sikrere sted, og globalt er bilsyn DEKRAs kerneprodukt. I Danmark vil vi ved organisk vækst og opkøb opbygge en landsdækkende kæde af bilsynshaller, hvor hallerne er lokalt forankret og lokalt drevet. Vi vil være den foretrukne lokale synshal, der hvor vi er repræsenteret, siger finansdirektør i DEKRA Danmark, Bo Bay Hougaard.

Del af en større familie
Ove Gundersen Jensen, indehaver af Bilsyn Nord, glæder sig til at blive en del af DEKRA-familien.

”Jeg glæder mig til at give nøglerne videre, så jeg kan få frigivet noget tid. Det er nok det, jeg ser mest frem til. Og så bliver det spændende med en masse nye kollegaer og samarbejdspartnere, som jeg kan sparre med. Sammen kan vi fortsætte den positive udvikling,” siger Ove om overtagelsen.

Et godt match
Ifølge direktør i DEKRA Bilsyn, Githa Nørbæk, er overtagelsen af Bilsyn Nord et naturligt led i den videre ekspansion i Nordjylland.

”Ove Gundersen Jensens forretning passer perfekt ind i vores værdisæt og DNA. DEKRA Bilsyn er nemlig en kvalitetsbevidst og kundefokuseret virksomhed med et højt serviceniveau, som lægger vægt på at have gode lokale folk i synshallerne”, siger hun.

Ove fortsætter med at være ansvarlig for at drive synshallerne i Aalborg, Thisted og Sæby. Sammen med Steen Andersen og Henrik Jensen, der også er bilsagkyndige, vil de ligeledes fortsat tage imod kunderne i synshallerne. Alt vil være som det plejer med positiv kundeservice og trafiksikkerheden i fokus. Priser er ligeledes uændrede.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'DEKRA Bilsyn opkøber Bilsyn Nord' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger