Tilladelse til brug af boring til svineproduktion nær Dybvad

Tilladelse til brug af boring til svineproduktion nær Dybvad

15. oktober 2019 - kl. 8:01 - af

Frederikshavn Kommune er parat til efter § 20 i Lov om vandforsyning m.v. at give Martin Christensen, ”Vester Haven”, tilladelse til indvinding af vand til svineproduktion fra eksisterende boring ved Bredmosevej 18 nær Dybvad.

Ejendommen får allerede vand fra Frederikshavn Vand A/S til husholdning og personalefaciliteter. Der ønskes nu tilladelse til indvinding af vand til svineproduktion fra en eksisterende boring på ejendommen.

Kommunen har endvidere truffet afgørelse om, at tilladelsen til indvinding ikke udløser krav om miljøvurdering.

I medfør af Miljøbeskyttelseslovens bekendtgørelse 2019 om miljøbeskyttelse fastsættes et fredningsbælte med 5 m radius omkring boringen. Inden for fredningsbæltet må der ikke gødes, bruges gifte eller bekæmpelsesmidler eller i øvrigt anbringes eller bruges stoffer, der kan forurene grundvandet.

Den samlede indvinding må højst udgøre 15.000 m3 pr. år og på timebasis højst være 10 m3.

Vandforsyningsanlægget skal udformes i overensstemmelse med Dansk Ingeniørforenings norm for fælles vandforsyningsanlæg.

Den indvundne vandmængde skal måles med en gennemstrømningsvandmåler eller timetæller. Hvis der monteres en timetæller, skal der beregnes en omregningsfaktor, og der skal indsendes dokumentation herfor til Frederikshavn Kommune. En eventuel driftstimetæller må ikke kunne nulstilles.

Idet vandet udelukkende bruges til vanding af dyr er der ingen kvalitetskrav til vandet. Tilladelsen er gyldig til og med 31. december 2049.

Link til tilladelsen:
https://frederikshavn.dk/media/11769/081119tilladelse-til-indvinding-af-vand-til-husdyr-ved-bredmosevej-18.pdf

Tekst: Per Rye

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Tilladelse til brug af boring til svineproduktion nær Dybvad' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger