
Halloween på Sæbygaard i efterårsferien
15. oktober 2019 - kl. 14:49 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Kom og vær med til en uhyggelig eftermiddag, torsdag den 17. oktober.
Man møder nogle af dem, der har boet på Sæbygaard gennem tiderne, f.eks. Peder Munk, Karen Skeel, Pernille Oxe, Holger Pachs og den gale baron Preben-Krag-Juel-Vind-Arenfeldt. Man møder også nogle andre personer, som ikke har haft noget med Sæbygaard at gøre.
Eftermiddagen starter kl. 13, og gæsterne får lov til selv at gå rundt for at finde personerne i de forskellige rum.
Der er 200 billetter til voksne og børn, og billetterne kan købes ved indgangen fra kl. 13.00 og koster 40 kr. pr. person. Kom og vær med til at oplev uhyggen på den gamle herregård. Der er også lavet en lille gættekonkurrence, ud fra temaet “hvad er det”.
Der vil være en lille forfriskning til børnene i form af giftkage og drageblod og kaffe til forældrene, og til slut kan børnene udhule græskar til at tage med hjem.
Velkommen til en uhyggelig eftermiddag, som er arrangeret af Sæbygaards Venner.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Halloween på Sæbygaard i efterårsferien' til en bekendt