Indvielse af flagermusspot i Pindborggade

Indvielse af flagermusspot i Pindborggade

26. september 2019 - kl. 15:17 - af

Onsdag aften blev Sæbys nye flagermusspot i Pindborggade indviet. Her var ca. 200 mennesker, børn og voksne, mødt op i det skønne aftenvejr, for at opleve dette særlige syn.

Det er ikke alle, der ved det, men kun 100 m. fra Sæby Torv, findes en af Vendsyssels bedste lokaliteter for flagermus. I Pindborggade helt ned til Sæby Å ligger en grøn oase, hvor man om dagen kan slappe af og nyde den skønne udsigt, og om aftenen kan man se flagermusen jage insekter hen over vandspejlet i åen.

Frederikshavn Kommune har derfor etableret en formidlingsplatform, hvor besøgende kan opleve og lære mere om flagermus, samt lytte efter dem ved hjælp fra en lydkikkeret, der omsætter flagermusens skrig til lyde, som det menneskelige øre kan høre.

Den nye formidlingsplatform blev indviet med en lille tale af Karsten Thomsen, formand for Teknisk Udvalg, som bl.a. sagde:

“Kære gæster, kære Sæbynitter. Tak for at I er mødt op her i skumringen. Jeg tror at mange af os gamle sæbynitter har mange minder om netop dette sted. Sæby Elforsyning har haft til huse her.Vandforsyningen har haft pumpestation og de senere år har forskellige foreninger huseret i underetagen af transformatorstationen. I de seneste 10 år har stedet dog ligget noget hengemt og mest givet plads til unge mennesker. Åen er en del af bycentrum og det eneste sted i centrum, hvor det er muligt at komme ned til selve åen. Hånden på hjertet. Jeg har aldrig vidst, der var flagermus hernede, og i det hele taget ved jeg ikke særlig meget om dem. Med flagermusspottet har vi her, med midler fra Friluftsrådet udviklet en særlig lydkikkert, som man kan bevæge hen over åen og derved indfange de højfrekvente flagermusskrig og gøre dem hørbare for det menneskelige øre”.

Her med erklærede Karsten Thomsen stedet for åbent, samtidig med at han ønskede, at rigtig mange ville bruge stedet og fortælle om det, så alle – også turisterne – kunne lære stedet at kende.

Der efter blev der servereret varm gløgg i skæret fra kommunens Junior Rangere, som medbragte fakler og deres batdetektorer, så alle kunne prøve at lytte efter flagermusens skrig.

Platformen er sponseret af Friluftsrådet, og området er doneret af Forsyningen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Indvielse af flagermusspot i Pindborggade' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger