IF Skjold indvier den nye kunstgræsbane

DCIM101MEDIADJI_0087.JPG

IF Skjold indvier den nye kunstgræsbane

20. september 2019 - kl. 0:15 - af

Der er både spænding og glæde at spore hos Skjolderne, der i morgen kan tage den nyanlagte kunstgræsbane i brug. Banen, som har været længe under vejs, og som er blevet forsinket af flere omgange, kan lørdag endelig indvies.

Udover at være et plus for IF Skjold, så er den nye bane også et kæmpe plus for mange andre i lokalområdet. Idrætsefterskolen Stidsholt behøver nu ikke længere at gå i “vinterhi” og kun spille futsal, men kan nu træne året rundt med de nye muligheder, næsten i baghaven. Derudover har andre klubber nu muligheden for at byde sig til og på den måde afholde træningspas i Sæby til fordel for både Skjold og ikke mindst Sæby’s overnatningssteder og butikker.

Hele anlægget, til en værdi af 3,5 millioner kroner, består af en bane i fuld størrelse plus tre mindre femmands baner. Derudover er der monteret et komplet lysanlæg på både den nye kunstgræsbane og opvisningsbanen, hvilket giver nye muligheder for træninger og kampe sidst på dagen.

Den officielle indvielse af kunstgræsbanen sker lørdag kl. 13.30, som optakt til Danmarksseriens hjemmekamp mod Lyseng.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'IF Skjold indvier den nye kunstgræsbane' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger