Rasmus er Sæbys bedste lærling<br>…

Rasmus er Sæbys bedste lærling

19. september 2019 - kl. 8:09 - af

Lastvognsmekaniker Rasmus Aagreen Pedersen fra Sæby er blandt prismodtagerne, når ML-Prisen 2019 uddeles fredag d. 20. september i København. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen deltager i hyldesten af de 25 dygtige lærlinge fra hele landet.

Det er 17. år i træk, at Metalindustriens Uddannelsesudvalg uddeler ML-Prisen til 25 af metalindustriens dygtigste lærlinge. Prisoverrækkelsen, der er en af de vigtigste hyldester af faglærte, finder sted den 20. september i Den Sorte Diamant i København.

Foruden de dygtige nyuddannede svende er deres familier, mestre og faglærere også inviteret med til den store fejring.

Alle 25 prismodtagere har skilt sig ud med et højt fagligt niveau, men de sociale kvaliteter vægtes også højt i udvælgelsen. Derfor er det et fællestræk for Rasmus Aagreen Pedersen og de øvrige prismodtagere, at de, udover at have opnået topkarakter til svendeprøven, også er gode kammerater og kolleger. 

Både skole og virksomhed skal indstille
Rasmus Aagreen Pedersen har gået på TECHCOLLEGE og været i lære hos Im. Stiholt A/S. Han er blevet indstillet til prisen af skolen og virksomheden i fællesskab. I indstillingen lyder det blandt andet:

 Rasmus har gennem hele sin uddannelse arbejdet meget energisk i bestræbelserne på at udvikle sig og optimere sin viden. Han har været usædvanligt pligtopfyldende og ikke bange for at stille krav til sig selv. Dertil er han en særdeles god og vellidt klassekammerat og kollega

Selv giver Rasmus Aagreen Pedersen følgende bud på, hvorfor netop han har skilt sig ud blandt de mere end 200 indstillede:

– Jeg løser opgaverne, og jeg er ikke bange for at sige ja til en ekstra opgave.Og så kan jeg godt lide at gøre tingene ordentligt. Kvaliteten skal være i orden og køretøjerne færdige til tiden.

Minister deltager i prisoverrækkelsen
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen deltager i prisoverrækkelsen. Sammen med formand for Metalindustriens Uddannelsesudvalg og erhvervsuddannelseschef i DI, Lone Folmer Berthelsen, og forbundssekretær i Dansk Metal og næstformand i Metalindustriens Uddannelsesudvalg, Kasper Palm, vil overrække statuetter og diplomer til prismodtagerne, og de tre vil hver især holde tale.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Rasmus er Sæbys bedste lærling
...'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger