
17.500 kr til forebyggelse af mobning på sociale medier
2. september 2019 - kl. 2:19 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Red Barnets Landsindsamling samlede i år ind til forebyggelse af mobning på sociale medier.
Søndag drog 26 børn og voksne ud i Sæby og omegn og samlede i alt 17500 kr. ind. Derudover blev der overført et fint stort beløb via MobilePay.
Matilde og far Nikolaj havde en hyggelig far-datter tur sammen. De samlede ind på Solsbækvej og fortalte: ”Vi bliver taget godt imod. Folk vil gerne bidrage til at undgå mobning på de sociale medier.”
Morten, som også er en trofast deltager ved Red Barnets Landsindsamling, havde taget sine tre børn med. Cecilie, Gustav og Rosa havde hygget sig sammen på ruten.
Efter indsamlingen var der frugt og vand fra Rema1000, lækker chokoladekage fra Håndværkbageren i Sæby. Ida Schrøder fra Spar Nord talte pengene op og delte kaffe og chokolade ud.
Kitte Walsted og Tina Henriette Christensen, der arbejder som frivillige for Red Barnet siger: ”Tusind tak til alle for deltagelse og god stemning på ruterne og i Spar Nords lokaler!”
Matilde og Nicolaj
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.





Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af '17.500 kr til forebyggelse af mobning på sociale medier' til en bekendt