
Så er der atter banko og præmiewhist
26. august 2019 - kl. 12:48 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Torsdag den 29. august tager Skjolds Venner hul på endnu en bankosæson. Bankospillet foregår som sædvanligt i Skjolds klubhus på Kjeldgaardsvej. Der er start kl. 19, og der vil sædvanen tro blive afholdt banko hver torsdag frem til april/maj måned.
Skjold afholder også Præmie Whist, og her er der opstart mandag den 2. september, hvilket også foregår i klubhuset med start kl. 19.
Det er Jette Pedersen, der nu er formand i Skjolds Venner, efter at Vennerne tidligere på året har måttet tage afsked med deres mangeårige formand Carlo Pedersen. Skjolds Venners formål er at yde økonomisk støtte til ungdomsarbejdet i IF Skjold Sæby, og sidste års resultat gav et overskud på 97.000, så målet for den kommende sæson er, at overskuddet vil runde 100.000. Derfor håber Skjolds Venner på, at der bliver trængsel ved bordene allerede fra første spil.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Så er der atter banko og præmiewhist' til en bekendt