
Jette vil ikke være halt længere
…
26. august 2019 - kl. 16:30 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Nogen har måske bemærket, at Jette fra Vin Specialisten ikke har været specielt godt gående den sidste tid, men nu skal det være slut.
Jette skal under kniven på mandag og have en ny hofte, men der er ingen grund til panik af den grund, lyder det fra Jette. “Jeg har fundet den helt rigtige stedfortræder, så det er jeg helt tryg ved”.
Helle, som de fleste nok allerede kender fra sit virke både på Posthuset og senere i SuperBrugsen, har lovet at tage sig godt af kunderne, og skulle det gå helt galt, kan vi vel altid ordne det med en “bette en”, lyder det med et grin fra Helle.
Helle vil være i butikken de fleste timer i ugen, med hjælp fra Pia, der allerede har sin gang i butikken. “Jeg har fået af vide, at der kommer til at gå 3-4 måneder, inden jeg er helt klar igen”, fortæller Jette og fortsætter: “Dem der siger det, har hvis aldrig haft et CVR-nummer, for så vidste de, at det ikke kommer til at ske. Mon ikke jeg er tilbage om en måneds tid, sådan cirka, så passer det med at jeg kan få styr på alle de mange julegaver og kurve, der typisk bliver bestilt inden jul”.
Om spørgsmålet til årets vinsmagning, så siger Jette: “Naturligvis skal vi have en smagning, det plejer vi, og alle mine gode erhvervskunder skal da ikke snydes, bare fordi mit gamle legeme ikke vil, som jeg vil”, slutter hun.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Jette vil ikke være halt længere
...' til en bekendt