Syvsten Kro oversvømmet af 5-6.000 liter vand

Arkivfoto af Syvsten Kro, som i dag er omdannet til Bostedet Vendelbo.

Syvsten Kro oversvømmet af 5-6.000 liter vand

10. august 2019 - kl. 20:17 - af

Fredag middag blev Hjørring Varme og VVS kaldt ud til Syvsten Kro, og synet der mødte dem der ude, var alt andet end godt. Spiralen i deres varmtvandsbeholder var sprunget, så der var kommet vandværks tryk på deres anlæg.

Det havde så resulteret i, at der var kommet 5-6 tusinde liter vand ud igennem sikkerhedsventilen på anlægget i en kælder uden afløb. Selvfølgelig var det også sprøjtet op i styringen på kedlen, så printene var gennemblødte.
Hjørring Varme og VVS måtte smøge bukserne op og komme igang, og de pumpede vand i ca. 3 timer, hvorefter de fik bakset en ny beholder ned i kælderen og fik den koblet til.

Sidst men ikke mindst skilte de kedlen i atomer og fik alt tørret ud. Heldigvis havde printene ikke taget skade af vandet, og de fik det hele startet op igen.

Kl. 21 kunne de så pakke de sidste ting sammen og køre hjem, vel vidende om at gæsterne på kroen nu kunne få et varmt bad.

Sådan kan en stille og rolig fredag pludselig udvikle sig.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Syvsten Kro oversvømmet af 5-6.000 liter vand' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger