Søger om vandreguleringer ved Voersaa

Søger om vandreguleringer ved Voersaa

23. juli 2019 - kl. 8:16 - af

Voerså Borgerforening har i samarbejde med Voerså Fiskerleje og en række lokale lodsejere modtaget støtte fra ”Den Danske Naturfond” til gennemførelse af en række pleje- og genopretningstiltag i kystområdet omkring og syd for Voer Å´s udløb i Kattegat.

Projekterne går ud på at skabe genoprette naturlig dynamik imellem vandløb og tilstødende arealer. De omfatter bl.a. et par indgreb, som kræver tilladelse jf. vandløbsloven. Derfor søges Frederikshavn Kommune om tilladelse til at gennemføre projektet.

Kommunen har i henhold til Vandløbslovens § 17 besluttet at fremme projekterne vedr. regulering af vandløb på et par matrikler samt etablering af nye vandløb på et par andre matrikler i den sydøstlige del af område Albæk.

Der søges bl.a. om tilladelse til tilkastning af eksisterende grøft og etablering af ny grøft samt tilkastning af eksisterende drængrøft på i alt ca. 225 m.

Der vil endvidere ske afskæring og opgravning af drænledninger på arealet, som udtages af drift. Drænledningerne ligger vinkelret på kystlinjen og afvander til grøft nær kysten, hvor der ikke foretages andet indgreb, end at der retableres hegn med henblik på græsning. Drænledninger afskæres nedenfor den nye grøft, og ledninger mellem den nye og den gamle grøft fjernes for at retablere trykvand ved foden af skrænten, hvor den nuværende grøft ligger.

Oven for området ligger en vejgrøft langs Østkystvejen. Der er ingen synlig forbindelse mellem vejgrøften og nogle af de grøfter, som er omfattet at projektområdet, og det er ikke for nogen af lodsejerne bekendt, at der ligger rørlagte afvandinger fra grøften.

Der foretages etablering af åbne vandflader i rørskoven. Dette omfatter bl.a. afgravning af en ca. 100 m lang ca. 3-4 m bred kanal for at skærme rørskovsområdet mod byens katte og mod ræve samt etablering af et antal nye vandflader, der skal skabe grundlag for et mere rigt og varieret fugle- og fiskeliv.

Her kan man læse hele ansøgningen og tilladelsen samt de kort over området:
https://frederikshavn.dk/media/11332/020819ansoegning-vandloebsreguleringer-voersaa-2019.pdf

Tekst: Per Rye

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Søger om vandreguleringer ved Voersaa' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger