Antallet af indbrud falder fortsat i Nordjylland

Antallet af indbrud falder fortsat i Nordjylland

19. juli 2019 - kl. 0:34 - af

Der er stadig alt for mange, der oplever indbrud, men nye tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af indbrud i Nordjylland fortsat er faldende. Det glæder parterne bag indbrudssatsningen Bo trygt!, der arbejder for at øge trygheden og reducere antallet af indbrud i Danmark.

Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik blev der i Nordjylland anmeldt 325 indbrud i private hjem i årets andet kvartal. Det er et fald på 35,3 pct. sammenlignet med samme periode sidste år.

– I Nordjylland er indbrudsforebyggelse en meget høj prioritet. Vi har i samarbejde med flere af kommunerne igangsat en massiv præventiv indsats, hvor vi blandt andet har talt med borgerne om, hvordan de bedst indbrudssikrer deres hjem og om Nabohjælp. Vi har afholdt borgermøder og været på tryghedsvandringer, og vi har også sat ind med en stærk efterforskningsmæssig indsats over for de indbrudstyve, som vi allerede kender til. Vi kan se, at indsatserne har båret frugt, og det er rigtig glædeligt, at antallet af indbrud er faldende i Nordjylland. Men der bliver stadig begået for mange indbrud, og vi fortsætter arbejdet bl.a. sammen med det nye Bo trygt!-koncept, siger Claus Serup, der er politikommissær i Nordjyllands Politi.

TrygFonden, Realdania, Bolius og Det Kriminalpræventive Råd (DKR) står bag indsatsen Bo trygt!, der har som målsætning at reducere antallet af indbrud i private hjem fra over 30.000 til under 10.000 om året. For målt pr. indbygger sker der omkring tre gange så mange indbrud i private hjem i Danmark som i Sverige, Norge og Tyskland, og tanken om indbrud i eget hjem gør hver fjerde dansker utryg. Heldigvis er der meget, man selv kan gøre, fortæller Britt Wendelboe.

– Det, en tyv er allermest bange for, er at blive set, og vi anbefaler, at man nu hvor hækkene er ved at være afblomstrede finder hækkesaksen frem og klipper hækken ned. For så giver man naboerne mulighed for at kigge ind og forstyrre en tyv, der er på vej på arbejde. Hvis man ovenikøbet sætter lys med sensorer op, så vil tyven have meget sværere ved at få arbejdsro – også i aften- og nattetimerne, siger Britt Wendelboe.

Sommerferien er en travl tid for indbrudstyvene
Rigtig mange indbrud sker i ferierne, og derfor kan det være en rigtig god idé at sikre sit hus og tilmelde sig Nabohjælp, inden man drager afsted. Der er 280.000 nabohjælpere i Danmark, og tallet stiger hele tiden.

– Der sker typisk mange indbrud i juli måned, men gode naboer er en af de bedste måder at beskytte sig imod tyven på. Naboer, der hilser på ukendte ansigter og spørger ind til deres ærinde på vejen, stresser en indbrudstyv, og vi ved, at aktiv nabohjælp kan forhindre op til hvert femte indbrud. Derfor er vi ekstra glade her i sommerferien for de mange nabohjælpere over hele landet, siger Emilie Birk Jørgensen, der er analytiker i Det Kriminalpræventive Råd.

Læs mere om, hvordan du kan forebygge indbrud på www.botrygt.dk

Indbrud i private hjem i Danmark i første og andet kvartal de seneste fem år

  Q1 Q2
2019 6542 4947
2018 6783 6275
2017 7726 5542
2016 9407 5892
2015 8322 5973

 

Indbrud i private hjem i Nordjylland i første og andet kvartal de seneste fem år

  Q1 Q2
2019 465 325
2018 674 502
2017 697 504
2016 866 423
2015 662 494

Kilde: Danmarks Statistik

Ovenstående dækker følgende kommuner: Aalborg, Frederikshavn, Hjørring, Brønderslev, Jammerbugt, Mariagerfjord, Rebild, Vesthimmerland, Thisted, Morsø, Læsø

Læs mere om indbrudsudviklingen her.

De 5 råd mod indbrud

Vær en god nabohjælper
Hils på dem, du møder på din vej. Og brug Nabohjælps app til at fortælle nabolaget, hvis noget vækker mistanke, eller nogen har haft indbrud. Godt naboskab og fælles opmærksomhed øger tyvens risiko for at blive opdaget. Og det gør nabolaget mere trygt for dig. Hent appen eller læs mere på nabohjælp.dk. 

Tænd lys ude og trim hækken
Sørg for god belysning udenfor dit hjem. Lys med sensor øger chancen for, at tyven bliver set af naboerne og forstyrret i sit arbejde. Undgå store træer, høje hække og mørke gemmesteder omkring huset. På den måde bliver det sværere for tyven at komme uset ind. 

Gør det svært at bryde ind
Lås værktøj og haveredskaber inde i dit skur eller garage, så det ikke kan bruges til indbrud. Sørg for gode, solide låse, døre og sikrede vinduer. To låse på hoveddøren gør det mere end dobbelt så besværligt for tyven. 

Brug sikre betalingsformer, når du køber brugt
Brug altid MobilePay eller kig efter NemID hos sælger, når du køber brugt. Når en betalingsform kan spores via cpr-registret, mindsker du risikoen for at få tyvekoster med hjem. 

Ring 114 ved mistanke om indbrud
Ring 114 hvis du har haft indbrud eller er vidne til mistænkelig adfærd. Politiet kan opklare flere indbrud, hvis du hjælper dem. Dine oplysninger er måske afgørende, og selv mindre detaljer kan gøre en forskel. Og deler du også din viden med nabolaget, kan endnu flere hjælpe. 

Bo trygt! arbejder for at sænke antallet af indbrud og øge trygheden i danske hjem. Bag indsatsen står TrygFonden og Realdania sammen med Bolius og Det Kriminalpræventive Råd.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Antallet af indbrud falder fortsat i Nordjylland' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER