35-årige blev varetægtsfængslet efter grundlovsforhør

35-årige blev varetægtsfængslet efter grundlovsforhør

18. juli 2019 - kl. 19:31 - af

Manden, som i går blev anholdt for at køre uforsvarligt gennem Vendsyssel, forklarede i dag i retten, at det ikke var hans mening at køre fra politiet.

Politiet spottede manden på Ugiltvej ved Sindal kort før kl. 17, og da politiet forsøgte at standse ham, gassede han bare op og kørte endnu stærkere.
I retten forklarede han, at hvis bare politiet havde givet ham mere plads, så havde han standset. “Politiet var meget tæt på, og jeg turde ikke stoppe, da jeg var bange for at blive påkørt af politiet”, forklarede den 35 årige.

Den sidste del af jagten på manden, blev filmet af en af betjentene, og man kan se på videoen, som blev vist ved grundlovsforhøret, at han gennem flere byer nogle gange kører over 200 kilometer i timen. Ligesom der på vejen er andre trafikanter, deriblandt en hest og rytter, der må vige for den hurtigt kørende motorcykel, der også overhalede en del biler højre om, da han kørte på cykelstien.

Det er ikke første gang, den 35-årige mand er i retten sigtet for trafikforseelser. I oktober 2017 blev han idømt to år og fire måneders fængsel for uagtsomt manddrab, da han også her kørte hasarderet gennem Sindalområdet og med 105 kilometer i timen påkørte og dræbte en 22-årig cyklist fra Sindal. Ulykken skete 22. juni 2017.

Begge gange var han påvirket af stoffer, og onsdag morgen havde han taget amfetamin.

Manden blev derefter sigtet for en stribe trafikale forseelser, og dommeren valgte torsdag at følge anklagemyndighedens begæring om at varetægtsfængsle manden, ligesom det også spillede ind ved dommerens afgørelse, at den 35-årige er tidligere dømt for bl.a. uagtsomt manddrab i trafikken og p.t. er prøveløsladt.

Den 35-årige blev varetægtsfængslet i fire uger, og han har valgt at kære afgørelsen til landsretten. Han erkender at have kørt for hurtigt og have indtaget amfetamin, men nægter at det var til fare for andre.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '35-årige blev varetægtsfængslet efter grundlovsforhør' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger