
Badebro etableres ved Sæby Søbad
3. juli 2019 - kl. 12:03 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Netop nu har håndværkere fra NBC Marine i Middelfart travlt. De er igang med opsætningen af den nye badebro foran Sæby Søbad.
Badebroen er resultatet af hårdt arbejde fra foreningen “Sæby Søbads Venner”, der efter adskillige møder og ansøgninger til fonde kom i mål med projektet på bare 4 måneder.
Pengene til badebroen kommer fra Roblon-Fonden, og opsætningen kan nu nydes fra promenaden ved Søbadet.
På lørdag den 6. juli kl. 12,30 vil broen blive indviet af Borgmester Birgit Hansen, og der vil efterfølgende blive serveret et glas cava m.m., til dem som deltager. Der er også lidt til evt. fremmødte børn, oplyser formand for foreningen Finn Trampedach.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.







Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Badebro etableres ved Sæby Søbad' til en bekendt