
Fernisering af traktorprojekt i Vuggestuen på Brolæggervej
2. juli 2019 - kl. 8:13 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
De er helt vilde med traktorer i vuggestuen. De sidste 4 uger har stået i traktorens tegn, og alt, hvad de har kunnet finde på omkring traktor, er sat i gang. Børnene har været meget optaget af traktorer og andre store maskiner, når de har været på ture i nærområdet.
Derfor var det oplagt at vuggestuen brugte deres 4 ugers projekt på dette emne.
De har sunget sange om traktorer, og på stuen er der sat store billeder op af traktorer i forskellige modeller.
En gruppe børn har været på cykeltur i institutionens ladcykel og været på biblioteket og lånt bøger om traktorer og andre maskiner, og de har også været ude og se på rigtige maskiner i området.
I det kreative værksted er der blevet malet på skyr bøtter, og børnene har lavet deres egen traktor med hjul og lygter, og på stuen står der en stor hjemmelavet traktor, der er lavet af papkasser, som børnene leger i.
De har set film og fundet billeder på iPad af alle mulige maskiner samtidig med, at de har øvet sig i alle de mange nye og svære ord.
Projektet sluttede med en fernisering, hvor resultaterne stolt blev vist frem for forældre og søskende, og hvor personalet viste deres egen lille film om projektet. Til sidste, som ved en rigtig fernisering, var der lidt godt til ganen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.











Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Fernisering af traktorprojekt i Vuggestuen på Brolæggervej' til en bekendt