Saft- og juiceflasker bliver også pantflasker

Saft- og juiceflasker bliver også pantflasker

30. juni 2019 - kl. 10:23 - af

Fra 1. juli skal man betale pant på saft- og juiceprodukter i emballager af plastik, glas og metal.

Det betyder selvfølgelig også, at emballagen fra juice, saft, most og smoothies også skal i retur pantautomaterne fremover.

Pantflasker og -dåser fra hele Jylland ender hos Dansk Retursystem i Hedensted. Her er man lige nu i fuld gang med at forberede sig på den ekstra pantemballage, der er på vej fra på mandag. Dansk Retursystem vurderer, at mængderne vil stige med fem procent. Det svarer til cirka 52 millioner ekstra flasker og dåser og en reduktion af CO2-belastningen med 5700 tons CO2 om året.

– Det svarer godt og vel til, at en lastbil kører rundt om jorden 203 gange. Så det er ikke en ubetydelig CO2-reduktion, der ligger i det, siger Kurt Svendsen, der er Supply Chain-direktør hos Dansk Retursystem til TV2 Nord.

Der vil blive en indfasningsperiode, så producenterne har indtil 1. november til at få sat pantmærker på deres produkter. Efter 1. november vil det ikke længere være tilladt at producere flaskerne uden pantmærke.

Hos WWF Verdensnaturfonden er de glade for den nye udvidelse af pantsystemet.

Til TV2 siger Malene Møhl, plastikekspert og havbiolog hos WWF:
– Det er klart vores holdning, at en udvidelse af vores pantsystem har en stor miljøværdi. Plastik er i mange henseender det miljø mæssigt bedste materiale, hvis der er en sikret indsamling og genanvendelse i høj kvalitet.

I dag kommer cirka 93 procent af flasker og dåser med pant på tilbage i pantsystemet. Håbet er, at det fremover også vil gælde for den emballage, der kommer fra juice, saft, most og smoothie.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Saft- og juiceflasker bliver også pantflasker' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER