
Omfattende program til Lyngsaa Landliggerfest
25. juni 2019 - kl. 1:27 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Lyngsaa Boldklub vil som noget nyt i år, gerne se så mange som mulig til trailer- og bagagerumssalg, så har du nogle ting og sager, som du gerne vil sælge så kom til Lyngsaa Landliggerfest i weekenden, det er gratis at deltage lørdag kl. 9 og søndag kl. 9.
Festen starter på torsdag med stort bankospil med bl.a. 12 kvarte grise, sponseret af Sdr. Solsbæk Svinefarm v/Finn Nielsen.
Fredag bliver festen ”blæst” i gang af Stensnæs-Blæserne kl. 17, og de lukker også Lyngsaa Landliggerfest 2019, søndag kl. 15, det er en nyhed.
Fredag aften vil Claus og Klaus fra Aså spille op til dans før og efter revyen, som i år kommer hele vejen rundt. Der er både eventyr, ølsmagning, motion og sladderbænk og meget mere på programmet.
Lørdag er der fadøl til 20 kr. fra kl. 17 -19, kl. 18 er der stegt flæsk til 85 kr., spis hvad du kan. The Sixties spiller op til dans kl. 17,30-22,00, Beat4yuo spiller fra kl. 22,00-01,00 og Miss Chacha laver sit show kl. 22,30 og kl. 23,30.
Søndag holdes der gudstjeneste kl. 9,00, petanque-turnering kl. 9,00, og trailer og bagagerumssalg kl. 9,00. Veterantræf kl. 10,00, gratis sildebord kl. 12,00, Sæby Folkedansere kl. 13,00 og kl. 14.30 trækkes tombola hovedgevinster.
Så kom og støt Lyngsaa Boldklub.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Omfattende program til Lyngsaa Landliggerfest ' til en bekendt