Sankt Hans fest med sirenelyd på Sættravej

Sankt Hans fest med sirenelyd på Sættravej

24. juni 2019 - kl. 10:03 - af

Fredag d. 21. juni holdt Børnehuset Sættravej Sankt Hans fest for over 150 glade børn, forældre og bedsteforældre.

– Festen startede med at sirenen lød! En brandbil med fuld udrykning fangede alles opmærksomhed, da den trillede ind til børnehaven. Herefter kunne alle børn prøve at sidde i brandbilen, og det varede ikke længe for de små fingre at finde vej til knappen, hvor sirenen kunne styres, fortæller en af forældrene til SaebyAvis.dk og fortsætter: “Hvilken fest! Tusind tak til Sæby Brandvæsen”.

Der var flere forældre, der havde tilbudt at bage boller og kage, så med lidt supplerende kagemand, blev alle munde mætte. Kaffen blev serveret ved den nye flotte stald, som huserer både geder og kaniner.

Da tiden kom til at tænde op i bålet, og se den flotte heks flyve afsted til Bloksbjerg, stimlede alle sammen foran bålet og så spændt til, da flammerne dansede. Flammerne fik dog ikke lov at danse så længe, for brandslangen blev rullet ud, og alle børn kunne få lov at prøve kræfter med den helt store brandslukning.

Imens bålet blev slukket blev der fremført skuespil af husets børn og pædagoger.

Alt i alt havde alle en rigtig hyggelig eftermiddag på Sættravej, hvor det endnu engang blev tydeligt, at alle de ansatte ikke blot to dage før Sankt Hans aften, men hele året ”brænder” for børnene, og gerne yder en ekstra indsats, så fantastiske oplevelser som denne er en mulighed.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sankt Hans fest med sirenelyd på Sættravej' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger