
Pragtfuldt Fritidshus med smuk udsigt udover Kattegat
23. juni 2019 - kl. 10:36 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
EDC Jensen & Riise: Dette smukke fritidshus er beliggende i absolut 1. klitrække på en skøn naturgrund med den smukkeste udsigt udover Kattegat og det unikke klitlandskab. Kun et stenkast fra huset ligger en af de bedste og mest børnevenlige badestrande på den milde østkyst, hvor der også er særdeles gode muligheder for strandfiskeri. Den nærliggende “Professorens Plantage” er en naturperle og byder på gode muligheder for trave, gå og cykelture tillige kan de naturinteresserede glæde sig over vildtreservatet “Stensnæs”. Den hyggelige købstad Sæby ligger kun knap 6 km. herfra, hvor der findes gode spisesteder, hyggelige gader, skønne specialbutikker og ikke mindst et aktivt og spændende havnemiljø.
Dette pragtfulde fritidshus fremtræder særdeles smukt og lyst, hvilket man straks fornemmer når man træder ind i køkkenet der ligger i åben forbindelse med stuen. Fra køkkenet er der udgang til østvendt terrasse, hvor morgenkaffen kan nydes alt i mens solen stiger op – en fantastisk mulighed for, at samle energi til resten af dagen. Videre frem i huset finder man den smukt indrettede stue med store flotte vinduespartier, hvorfra der er panoramaudsigt udover havet og klitlandskabet – man får ganske enkelt fornemmelsen af at være i et med naturen. De store vinduer sikre ligeledes et fantastisk lysindfald. På dage hvor vinden rusker i havet, kan man lune sig ved den hyggelige brændeovn, der er centralt placeret i stuen. Fra stuen er der udgang til både syd- og vestvendte terrasser, hvoraf den ene er delvis overdækket og den anden er beplantet med lægivende træer. Herudover dejligt badeværelse med brus og vaskesøjle, stort soveværelse og to gode værelser alle med skabe, derudover en dejlig høj hems med god plads.
Udover den helt unikke beboelse, er der tilhørende stor garage.
Går I og drømmer om et fritidshus på en af de bedste beliggenheder i Lyngså, hvor alt ånder fred og idyl og hvor I kan samle energi til den travle hverdag – så kontakt os i dag og bestil en fremvisning.
Adresse: Emmasvej 18, Lyngså
Mægler: Martin Riise
Sagsnr. 93005030
Type: Fritidshus
Boligareal: 101 m2
Grundareal: 1.200 m2
Rum: 4
Værelser: 3
Antal plan: 1
Byggeår: 2001
Pris: 3.198.000 kr.
Ejerudgifter: 2.068 kr.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.











Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Pragtfuldt Fritidshus med smuk udsigt udover Kattegat' til en bekendt