
Mulig kommende købmandsbutik i Voerså
20. juni 2019 - kl. 12:18 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Tirsdag den 18. juni blev der afholdt beboermøde, hvor muligheden for at indgå et partnerskab med butikskæden Dagrofa, som står bag detail butikkerne Min Købmand, Let Køb, Spar og Menu.
Dagrofa er villig til at indgå partnerskab med beboerne i “Østkystens Guld” om at bygge en Spar Butik på omkring 500 kvadratmeter, som vil have et stort udvalg af alle ønskelige varer, her under økologi og råvarer fra området.
Dagrofa har undersøgt forretnings grundlaget i området, og har afdækket placeringer for en butik, hvor Præstbro, Mølholt, Lyngså og Voerså har været afdækket.
Det er vurderet at den bedst tænkelige lokation er i den nordlige del af Voerså i området omkring skole, sportshal og børnepasning – dvs. området omkring det nuværende “anlæg” ud mod østkystvejen.
Der var stor opbakning til at arbejde videre med projektet i samarbejde med Dagrofa, og der vil blive indkaldt til et stort beboermøde i “Østkystens Guld” i september/oktober, hvor projekt beskrivelse bliver præsenteret.
I projektet vil der blive indarbejdet en model for at skabe lokale arbejdspladser, såvel som varer udbringning til alle byerne i “Østkystens Guld”. Ligeledes vil der blive arbejdet med diverse tilbud på social medier, samt mulighed for at bestille varer via sin telefon eller tablet.
Vil du gerne have en butik i Voerså, så giv den mening til kende her
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Mulig kommende købmandsbutik i Voerså' til en bekendt