Udstillingsåbning hos Efter et nyt Minut!

Udstillingsåbning hos Efter et nyt Minut!

8. juni 2019 - kl. 8:36 - af

– Vi er stolte over og glade for at kunne præsentere den finske kunstner Antti Laitinen hos Efter et nyt Minut! Laitinen vil vise en række paneler af todimensionelle piletræer samt to videoværker, fortæller Jeanette Sætre.

I videoværket Marionette vises et fuglekirsebærtræ uden blade der i stedet har tråde knyttet til grenene. Trådene rækker udover billedets ramme og vi kan som beskuer ikke se hvad eller hvem der som en dukkefører står og får træet til at bevæge sig som om vinden hiver i dets grene.
Sammen med værket Marionette vil Laitinen vise et nyproduceret videoværk samt på stedet lave et antal vægpaneler. Panelerne indgår i serien 2D Trees, hvor Laitinen sømmer piletræer fra den lokale skov op på hvide krydsfiner-plader, og dermed tvinger det tredimensionelle træ til at blive et billede, hvor hele træet bliver formet ind i panelets firkantede form.

Antti Laitinen er uddannet billedkunstner fra Det Finske Kunstakademi samt Turku Kunstakademi. Han arbejder med og mod naturen og dens kræfter, og dokumenterer dette møde med video og fotograf. Hans værker kredser om det hårde men nytteløse arbejde, forholdet mellem menneske og natur, om landskab og menneskets spor i dette landskab. Han udstiller internationalt, senest i Guang’an Field Art Biennale i Kina. Antti Laitinen bor og arbejder primært i Finland.

Se gerne mere om Antti Laitinen og hans værker her: https://anttilaitinen.com

Fernisering: lørdag 8. juni kl. 11 – 14.00.

Efter et nyt Minut er støttet af Frederikshavn Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg og Stiftelsen Clara Lachmanns fond.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Udstillingsåbning hos Efter et nyt Minut!' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER