
Galleri 2ti flytter og holder Pinseudstilling
27. maj 2019 - kl. 0:08 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Galleri 2ti flytter efter sommerferien fra Solsbækvej 210 til Skolegade 45.
Inden flytningen holdes der i pinsen udstilling i nuværende lokaler på Solsbækvej 210.
Udstillingen byder på malerier af Finn Jakobsen og decoupage af Emmy Jakobsen og er åben pinsedagene lørdag, søndag, mandag kl. 11-16.
Når galleriet til oktober flytter til Skolegade vil der stadig være atelier, men ikke åben galleri som i dag. Alle besøg i galleriet skal fremover aftales på forhånd.
Som et særligt flyttetilbud på pinseudstillingen sælges alle tryk på lærred og karton til halv pris. Det gælder bl.a tryk af Sæbyplakaten og enkelte H.C.Andersen tryk. Se alt om pinseudstillingen på hjemmesiden www.galleri2ti.dk
Vi har været rigtig glade for Galleri 2ti på Solsbækvej, siger Finn Jakobsen. Vi slutter af på en lidt sjov og glad måde ved at lave lidt ”gode pinsetilbud”. Vi byder også på et glas vin og snacks, så vi håber, at nogen får lyst til at besøge galleriet og sige pænt farvel til sydbyen, og måske også gøre en god lille handel – både i tryk og i originale værker!
Galleri2ti har eksisteret i 12 år, hvor det fra starten af udstillede Finn Jakobsens malerier, men i de senere år har Emmy Jakobsen udstillet værker i decoupage. Ligeledes har der været udstillinger med fremmede kunstnere.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Galleri 2ti flytter og holder Pinseudstilling' til en bekendt