Udledning i bæk af tagvand fra staldbygninger

Udledning i bæk af tagvand fra staldbygninger

22. maj 2019 - kl. 0:20 - af

Frederikshavn Kommune har udstedt tilladelse til udledning af tagvand fra to staldbygninger på i alt ca. 4300 m2 beliggende Ålborgvej 267 nær Dybvad til tilløb til Svangen Bæk og Graverhusets Bæk.

Afgørelsen er bl.a. truffet i henhold til § 28 i Lovbekendtgørelse i Miljøbeskyttelsesloven.

Bygherre ønsker tilladelse til udledning af tagvand fra to allerede etablerede staldbygninger på ejendommen. Eftersom der ikke tidligere er meddelt udledningstilladelse, skal der gives en samlet tilladelse til udledning af tagvand fra staldbygningerne.

Tagvandet fra hver staldbygning afledes via sandfangsbrønde til et lukket dræn. Drænet er via en brønd tilkoblet tilløb til Svangen Bæk/Graverhusets Bæk, som er en rørledning på 160 mm. Det rørlagte tilløb modtager desuden overløbsvand fra en nærliggende sø samt drænvand fra omkringliggende marker.

Udledningen må ikke give anledning til erosion eller hydraulisk belastning i Svangen Bæk/Graverhusets Bæk. Der må ikke udledes sand eller slam, som giver anledning til aflejringer i vandområdet. Udledningen må ikke medføre uæstetiske forhold ved udløbet eller i bækken.

Udledningen må ikke medføre synlig farve, oliefilm, skumdannelser eller flydestoffer på vandoverfladen, og udledningen må heller ikke være til hinder for, at målsætningen i vandområdet kan opfyldes.

Link, hvor hele beskrivelsen af tilladelsen kan læses:
https://frederikshavn.dk/media/11145/140619afgoerelse.pdf

Tekst: Per Rye

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Udledning i bæk af tagvand fra staldbygninger' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger