
Sæby Redningsstation på natarbejde i Limfjorden
9. maj 2019 - kl. 12:21 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Lige efter midnat blev Sæby Redningsstation kaldt ud. En sejlbåd på vej ind i Limfjorden ved Hals havde fået motorstop, og var ude af stand til at manøvrere.
Redningsstationen afgik med FRB11 mod Hals. Sejlbåden var for sejl fortsat sejladsen ind i Limfjorden, for at undgå grundstødning. FRB11 skulle derfor et stykke ind i fjorden, inden de fik kontakt med båden. Her fik de hurtig en mand og slæbeline ombord, og bugseret båden tilbage til Hals.
Herefter sejlede FRB11 tilbage til Sæby, efter en lang og hård tur p.g.a. det dårlige vejr med hård vind fra SØ og store søer. Tilbage på stationen blev båden gjort klar til næste tur, og kl. 5 kunne mandskabet vende hjem til en kort lur eller en kop kaffe, inden der skulle mødes ind på arbejde.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sæby Redningsstation på natarbejde i Limfjorden' til en bekendt