Prisregn i Frederikshavn: Årets ildsjæle hyldet

Prisregn i Frederikshavn: Årets ildsjæle hyldet

25. april 2019 - kl. 22:28 - af

Der var fokus på Frederikshavn Kommunes mange ildsjæle, frivillige og sportstalenter, da kommunens årlige prisfest løb af stablen i Det Musiske Hus

Det skortede ikke på rosende ord, da repræsentanter fra Frederikshavn Kommune torsdag aften uddelte hele 22 priser, hædersbevisninger og udmærkelser. Flere hundrede gæster var mødt op, og borgmester Birgit Stenbak Hansen stod klar til at byde dem alle velkommen.

– Jeg har glædet mig meget til i dag. Jeg har glædet mig til at hylde jer. For det er vigtigt, at vi hylder og anerkender alle de dygtige sportsudøvere, instruktører, kulturtalenter, frivillige og ildsjæle vi har i Frederikshavn Kommune, lød det fra borgmesteren.

Og hyldet blev de. Både med Frederikshavn Kommunes seks priser – som blev tildelt hele ni forskellige, de 12 Godt Gået-hædersbevisninger samt en fremhævelse af en særligt indsats på frivillighedsområdet.

– I er alle uundværlige. Uden jer havde vi nemlig ikke det fantastiske foreningsliv, som vi har i Frederikshavn Kommune. Over 400 foreninger. Tænk sig at have et så rigt og mangfoldigt foreningsliv. Det skal vi da være stolte af, sagde Birgit Stenbak Hansen.

Flere vindere om samme pris
Den første pris, der blev uddelt på aftenen, var frivillighedsprisen 2018. Normalt går den til en enkelt vinder ud af flere nominerede, men under årets prisfest blev der lavet om på traditionerne.

– Vi har tre nominerede, som alle har gjort en kæmpe indsats på hver deres måde – og vi har simpelthen valgt at dele prisen i mellem dem, lød det fra udvalgsformand Christina Lykke, der uddelte prisen på vegne af Sundhedsudvalget.

6.000 kroner af den i alt 10.000 kroner store pris gik til Erik Holm Sørensen for det store arbejde med Frisk i Naturen, hvorefter de resterende midler blev delt ligeligt mellem Mona Petersen og bestyrelsen for Sydbyens Venner.

Ud over frivillighedsprisen, uddelte Sundhedsudvalget også en pris for særlig indsats, som gik til Mariane Kragelund Skadborg, der som leder af Frivilligcenter Frederikshavn har gjort en stor forskel.

Også årets integrationspris blev delt i tre og gik til Ulla Larsen fra Røde Kors i Sæby, Marianne Bredevang fra Scandic the Reef og Michael Dalgas fra Pallefabrikken.

En aften i taknemmelighedens tegn
I løbet af prisfestens timer var hele 22 enkeltpersoner og hold forbi scenen for at modtage en hyldest, der i høj grad var fortjent.

– Uden jeres mange frivillige timer, uden jeres drive og engagement var vi ingenting. Vi er nemlig stærkere sammen, det kan vi jo se her i dag, sagde Birgit S. Hansen og fortsatte:

– Man siger, at ”Frivillige ikke nødvendigvis har tiden, men de har hjertet”. I har nemlig ikke flere timer i døgnet end os andre. Men I brænder for sporten, I brænder for fællesskabet og for næstekærligheden. I er ildsjæle. Og jeg er stolt over at være borgmester i en kommune, hvor så mange bidrager, og hvor vi er så mangfoldige.

Blandt de, der gik derfra med priser, var også Frederikshavn Blackhawks, der både fik Årets Hold 2018 og flere Godt Gået-hædersbevisninger for deres imponerende resultater i 2018.

Borgmesteren sluttede aftenen af med at lykønske de tilstedeværende med alt det gode, der sker i Frederikshavn Kommune samt takkede alle de fremmødte ildsjæle, frivillige og sportstalenter for deres store arbejde – for til sidst at komme med en lille opfordring til de mange fremmødte børn.

– Nok er det vigtigt at gå til sport, men det vigtigste er at være en god kammerat.

Årets priser blev fordelt således:
Frivillighedsprisen 2018: Erik Holm Sørensen, Mona Petersen og bestyrelsen ved Sydbyens Venner Frivillighedens særlige indsats: Mariane Kragelund Skadborg, leder af Frivilligcenter Frederikshavn

Integrationsprisen 2018:
Ulla Larsen, Røde Kors i Sæby

Marianne Bredevang, Scandic the Reef

Michael Dalgas, Pallefabrikken

Årets Ungleder 2018: Sille Østergaard Lauritzen

Sundhedsprisen 2018: LandsbyLØBET

Årets Kulturoplevelse 2018: Skagen Vinterbaderfestival

Årets Hold 2018: Frederikshavn Blackhawks U17, U20, Herreligaen og Dameligaen

Årets lederpræstation 2018: Gunnar Møller Nielsen, SIK 80 – Sæby Atletik

Godt gået 2018:
Frederikshavn Skøjteforening

Frederikshavn Blackhawks Dameligaen

Helena Julie Bjerregaard Rusbjerg, FG 90

Nikolaj Kajgaard, Frederikshavn Ishockey Klub

FSAS, Frederikshavn – Sæby Auto Sport

Skagen Badminton Klub

SIK80 – Sæby Atletik

Frederikshavn Blackhawks U17, U19, U20 og herreligaen

Liva Kjær Madsen, Dansk Islandshesteforening

FFI Fodbold

Babeth & Wendell Hansson-Östergaard, Skøjte og Sports Forening Nord

Dybvad Idrætsklub Atletik

Artikelfoto: Karen Lind

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Prisregn i Frederikshavn: Årets ildsjæle hyldet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER