
Et års fængsel for otte indbrud i Sæby-området
24. april 2019 - kl. 15:52 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
En række indbrud i Sæby og omegn i perioden fra oktober sidste år og frem til januar i år, fik idag konsekvens for en 30-årig mand.
I retten i Hjørring blev den 30-årige idømt et års ubetinget fængsel for i alt otte tilfælde af indbrud.
Nordjyllands Politi fandt en række effekter ved randsagningen på mandens adresse, og vidner i retten kunne identificere deres stjålne genstande ud fra særlige kendetegn, fortæller TV2 Nord.
Den 30-årige er tidligere dømt for lignende kriminalitet, og det tog retten hensyn til i deres strafudmålingen, der ud over blev der også taget hensyn til, at han i perioden for de pågældende indbrud var på prøveløsladelse.
”Som anklager i sagen, er jeg tilfreds med dommen. Den viser, at man ser med alvorlige øjne på disse indbrudssager, både fra politiets og domstolens side”, siger Mikkel Holdensgaard, politiets anklager i sagen.
Den dømte nægtede sig skyldig, og han har nu 14 dage til at beslutte, om han vil anke dommen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Et års fængsel for otte indbrud i Sæby-området' til en bekendt