Danish Crown udsat for afpresning

Danish Crown udsat for afpresning

24. april 2019 - kl. 11:23 - af

Danish Crown blev i begyndelsen af april udsat for et forsøg på afpresning, hvor ukendte gerningsmænd truede med at forgifte Danish Crowns produkter, hvis ikke der blev betalt en større sum penge.

Sagen blev øjeblikkeligt overgivet til politiet, og siden har Danish Crown været i tæt kontakt med politiet og de relevante myndigheder.

Forbrugernes og Danish Crowns medarbejderes sikkerhed har som altid højeste prioritet. Det er myndighedernes vurdering, at hverken medarbejdere, kunder eller forbrugere umiddelbart er i fare.

En række fødevarevirksomheder i Europa har ifølge myndighederne modtaget trusselsbreve med samme ordlyd som det, der blev sendt til Danish Crown.

Samtlige fabrikker i Danish Crown-koncernen er blevet instrueret i at sikre alle adgangsveje og have maksimalt fokus på reglerne for adgang til fabrikkerne. Samtidig har Danish Crown øget den løbende kontrol af adgangskort til fabrikkerne.

Sideløbende har Danish Crown indskærpet vigtigheden af kontrol ved modtagelse af eksempelvis ingredienser og emballager, og så er der tæt dialog med alle leverandører, så vi sammen sikrer de forskellige leverancer bedst muligt.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Danish Crown udsat for afpresning' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger