Kom til Ladywalk med Integrationsrådet

Kom til Ladywalk med Integrationsrådet

19. april 2019 - kl. 0:04 - af

Frederikshavn Kommunes Integrationsråd inviterer kvinder, som har anden etnisk baggrund end dansk og er bosat i Frederikshavn Kommune, med til Ladywalk den 27 maj kl. 18.30.

– Vi har bestemt os for at give 50 billetter efter først-til-mølle-princippet. Flere af medlemmerne af Integrationsrådet vil også gå med på dagen, så vi glæder os til at møde flere af kommunens kvinder, gå en god tur og nyde hinandens selskab, lyder det fra Katalin Fülöp, der er formand for Integrationsrådet.

Er man interesseret i at deltage i begivenheden sammen med Integrationsrådet, kan man kontakte Katalin Fülöp på ktfu@frederikshavn.dk – man skal bare sende sit navn og sine kontaktoplysninger senest den 25. april.

– Det er lige meget, hvilket land man kommer fra og hvad man laver til hverdag. Så længe man er kvinde og har anden etnisk baggrund end dansk, er man mere end velkommen til at sende mig en mail og deltage i Danmarks største motionsevent for kvinder sammen med Integrationsrådet, siger Katalin Fülöp.

En større tanke bag
Ud over en mulighed for at møde kvinder med mange forskellige etniciteter og baggrundshistorier, er der også en større tanke bag Integrationsrådets invitation.

– Vi håber, at vi med dette initiativ også kan få fat i nogle af de kvinder, der går alene derhjemme. Vi vil gerne motivere dem til at være en del af det danske samfund og de arrangementer, der foregår rundt omkring i kommunen. På den måde kan de også danne sig et netværk ud over det, de i forvejen har, siger Katalin Fülöp.

Normalt koster en billet 140 kroner, men det er ikke alle, der har råd til den slags udgifter – hvorfor Integrationsrådet tager udgiften for de 50 billetter til kvinderne med anden etnisk baggrund på sig.

– Vi ved godt, at det ikke er dem alle, der kan finde pengene til den her slags ting, men forhåbentligt vil arrangementets værdi blive tydeligt på dagen – en af vores forhåbninger er også, at arrangementet kan inspirere kvinderne til selv at tage initiativ til lignende ting, slutter Katalin Fülöp.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kom til Ladywalk med Integrationsrådet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger