Hjerteforeningen holder landsuddeling

Hjerteforeningen holder landsuddeling

9. april 2019 - kl. 12:11 - af

”Det er vores mål, at danskerne i højere grad får den rigtige hjælp, når de falder om på gaden, i sportsklubben eller i supermarkedet,” siger formanden for Hjerteforeningen Sæby, Merethe Gaardbo.

Hvert år i april afholder Hjerteforeningen på landsplan en landsindsamling for at skaffe økonomiske midler til forskning i hjerte-kar-sygdomme. Men i år vender Hjerteforeningen idéen på hovedet og gør det til en landsuddeling, hvor hver eneste indsamlede krone bliver brugt på at give danskerne hjertestartere. ”Og vi vil gerne have dig med!” lyder opfordringen fra Merethe Gaardbo.

Det sker over hele landet søndag den 28. april.

Konceptet er enkelt. Hver gruppe danskere, der denne dag i nogle få timer tilsammen går 15 indsamlingsruter, får en gratis hjertestarter af Hjerteforeningen – kvit og frit sat op lige præcis der, hvor gruppen mener, at den gør allermest gavn lokalt.

Man kan deltage i en gruppe sammen med naboer, familier, kolleger, sportsklub eller andre. Går man mindst 15 indsamlingsruter tilsammen, giver Hjerteforeningen en hjertestarter, som kvit og frit monteres og tilsluttes i et varmeskab lige der, hvor gruppen mener, den gør mest gavn. Samtidig kan gruppen få tilbud om et kursus i genoplivning – alt sammen uden beregning.

”Vi synes, at vi hellere vil give danskerne noget i stedet for at gøre som de mange andre indsamlinger, der hvert år beder danskerne om at give penge til en lidt ukonkret sag. Hos os får man noget konkret: en hjertestarter. Den deler vi ud til dig og de 14 andre, som går en rute på dagen for landsuddelingen,” forklarer Merethe Gaardbo, som også har plads i Hjerteforeningens hovedbestyrelse.

Det er vigtigt at understrege, at det naturligvis også muligt at gå en rute alene uden at indgå i en indsamlingsgruppe, eller man kan melde sig som koordinator for et område. Der kan læses meget mere om landsuddelingen, og hvordan man melder sig som indsamler via disse links:

https://landsuddeling.dk/om-landsuddelingen/ og https://hjerteforeningen.dk/2018/12/saadan-er-du-med-i-landsuddelingen/

”Vi ved, at hjertestartere redder liv. Hvert år rammes ca. 4.000 danskere af hjertestop uden for hospitalet. Mange kan reddes tilbage til et godt liv. Vi glæder os til at gøre en forskel sammen”, slutter Merethe Gaardbo.

Man kan også tilmelde sig hos merethegaardbo@gmail.com og tlf. 25271204 samt Kirsten Sørensen kesoeren@gmail.com og tlf. 40523087. Hjerteforeningen Sæby hjælper gerne med ruter og grupper.

Hjerteforeningen Sæbys aktiviteter kan ses på www.saeby.hjerteforeningen.dk

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Hjerteforeningen holder landsuddeling' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger