
Frederik gjorde det og nu gør jeg det
30. januar 2019 - kl. 15:10 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Sådan siger Dan H. Kristensen, der blev født den 24. februar 1959, og således kan fejre 60 års fødselsdag i år. Det skal fejres med Dan`s Fødseldags RUN, og det bliver et motionsløb på dagen.
”Når ens liv fra 1959 – 2019 har budt på over 1.000 fodboldkampe, hundredevis af håndboldkampe, hundredevis af golfrunder og ligeså motionsløb. Det har sat sig som langtidsholdbare spor”, fortæller Dan.
Løbet er for alle, med max 50 deltagere – først til mølle. ”Jeg forventer, der bliver godt løbevejr. Men uanset vejret gennemføres arrangementet, om nødvendigt kan ruten være ændret. Der løbes på eget ansvar.
Dagen er søndag den 24. februar, fra kl. 10.00, og start/mål er Søvangsvej 13 i Sæby.
Ruten, der løbes på, er en opmærket rundstrækning på 7.5 km, flad og 99 % fri for trafik, kort før mål skal man en tur rundt på kunststofbanen på Sæby Atletik Stadion. Underlaget er asfalt/fortov/grus, og der er 3 distancer: 15 km = 2 runder, 7.5 km = 1 runde og 4.5 km = en del af ruten.
Pris / tilmelding : 5o kr. uanset rute. Beløbet indbetales på mobilepay 4056 9963 med navn og distance, og der er tilmelding senest den 20. februar.
Man får startnummer, depot med lidt af hvert og efter løbet er der indendørs servering af hjemmelavet Italiensk Minestronesuppe med en øl / sodavand. Kaffe og kage.
Al opmærksomhed i anledning af fødselsdagen frabedes, men, det er jo et fødselsdagsløb – så derfor udtrækkes der gaver på startnumrene.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Frederik gjorde det og nu gør jeg det' til en bekendt