
Beredskabet rykkede ud:
Mand brændte sit eget skur af
26. januar 2019 - kl. 13:57 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
En mand i Ørtoft gad ikke pille sit gamle skur ned, så han kørte det ud på sin mark og stak ild på det. Det fik vidner til at kontakte Nordjyllands Beredskab.
Klokken 11.40 lød alarmen hos Nordjyllands Beredskab. På Christian Kolds Vej, lige efter Stidsholt Idrætsefterskole, stod et skur i flammer, og det fik både brandvæsen og politi til at rykke til stedet.
Da Beredskabet ankom mødte de huset ejer. Og det viste sig, at det var helt efter planen, at skuret var ved at blive opslugt af flammerne.
– Det var en kontrolleret nedbrænding. Manden synes, det var nemmere at brænde skuret ned end at pille det fra hinanden, fortæller Per Jørgensen, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi.
Selvom beredskabet rykkede ud, så får det ikke nogle konsekvenser for manden.
– Der er ikke nogen overtrædelse af noget, fordi det er på egen grund, og det var helt under kontrol, fortæller Per Jørgensen til TV2 Nord.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Beredskabet rykkede ud:
Mand brændte sit eget skur af' til en bekendt