Radikalisering, ekstremisme og æresrelaterede konflikter

Radikalisering, ekstremisme og æresrelaterede konflikter

25. januar 2019 - kl. 0:23 - af

Frederikshavn Kommune har i løbet af 2018 udarbejdet handlingsplan og ”actioncard” til forebyggelse af radikalisering og ekstremisme samt bekæmpelse af æresrelaterede konflikter.

Baggrunden herfor er, at Folketinget i 2016 vedtog en plan for det forebyggende arbejde med dels radikalisering og ekstremisme og dels i forhold til æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

Udmøntningsaftalen består bl.a. af en styrket kommunal og national indsats. For at styrke den kommunale indsats forventes det, at alle kommuner får udarbejdet handlingsplaner og understøtter indsatserne med en model for samarbejde med politiet og infohusene.

Udarbejdelsen af handlingsplanen skal således sikre, at ansatte i Frederikshavn Kommune handler ensartet og professionelt i håndteringen af disse sager.

Materialet er udarbejdet i RESK-teamet (Radikalisering, Ekstremisme, Social Kontrol og æresrelaterede Konflikter). RESK-teamet er en tværfaglig arbejdsgruppe, der behandler indkomne bekymringshenvendelser for de nævnte områder. Derudover er RESK-teamet ansvarlig for at implementere og eksekvere handlingsplanen.

RESK-teamet refererer til Børne-, ungdoms- og arbejdsmarkedsdirektøren. Indsatsen er forankret i Center for Ungdomsskoler, klubber og SSP. Derudover afrapporterer teamet til en styregruppe for integrationsområdet samt den kommunale chefgruppe.

RESK teamet består af en koordinator/tovholder fra SSP, repræsentanter fra hhv. Center for Børn og Skole, Center for Familie, Center for Arbejdsmarked og socialpsykiatrien samt en repræsentant fra politiet.

Mødeintervallet er en gang i kvartalet eller ad hoc som følge af konkrete sager. På møderne drøftes og kvalificeres bekymringerne primært i regi af retsplejeloven og serviceloven.

Integrationsrådet drøfter sagen på møde den 29. januar, og Byrådet har det på dagsordenen for rådets næste møde den 30. januar.

Tekst: Per Rye

 

 

 

 

2 kommentarer til “Radikalisering, ekstremisme og æresrelaterede konflikter” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

2 kommentarer til “Radikalisering, ekstremisme og æresrelaterede konflikter”

  • Jeg har lyst til at kommentere opslaget, men min holdning slipper sikkert ikke gennem saebyavis´ filter.

  • OK, tak. Så langt så godt.

    Opslaget er klinisk renset for oplysning om hvem man sigter på i kampagnen.

    Det kaldes politisk korrekt journalistik.

    “Radikalisering, ekstremisme samt bekæmpelse af æresrelaterede konflikter” er kun blevet et tema, fordi en bestemt gruppe mennesker er kommet til Danmark i så stort tal, at samfundet ikke længere kan tie det ihjel.

    Først inviterer politikere over næsten hele det politiske spektrum mennesker til Danmark, som social og religiøs ikke kan integreres.

    Derefter sætter regeringen samtlige kommuner til at udarbejde handlingsplaner for
    hvordan vi undgår de fremmedes dårlige vaner.

    Udgiften til dette tages fra et, i forvejen skrabet budget i kommunen. Resultatet er mindre velfærd til os “gammel-danskere”.

    Vi bliver holdt for nar af størstedelen af vores politikere, og det her er jo endnu en unødvendig udgift for samfundet, der kunne undgås med den rette vilje.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Radikalisering, ekstremisme og æresrelaterede konflikter' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger