Netto snart klar til at åbne butik i Sæby

Netto snart klar til at åbne butik i Sæby

22. januar 2019 - kl. 11:07 - af

I slutningen af februar påregner Netto at åbne helt ny butik i Sæby.

Gennem de seneste måneder er der bygget og planeret på hjørnegrunden ved Nordens Allé/Aalborgvej/Tranåsvej, hvor der tidligere var forhandling af motorcykler, for at få opført helt nye bygninger med tilhørende parkeringsareal og grønne områder.

Bag Netto står Salling Group, som også står bag Føtex, Bilka, Netto, Salling og Wupti.com samt senest dele af Fætter BR.

”I Salling Group arbejder vi for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Flere end 50.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen, Sverige og Danmark servicerer hver uge 11 millioner kunder,” oplyses det.

Helt ny indretning
Sæby er én af op imod 70 butikker i løbet af 2019 med helt ny indretning, nye farver og et særligt fokus på frugt, grønt og nemme måltider som kerneelementer.

Planen er en del af Nettos storoffensiv, som omfatter butikker fordelt mellem åbninger på helt nye adresser, flytninger af eksisterende butikker samt udvidelse og ombygning til det nye koncept.

Butikkerne åbner med Nettos nye butikskoncept, der skal løfte hele indkøbsoplevelsen. De vil adskille sig fra en typisk Netto, idet både indretning og ”look-and-feel” er gjort meget mere indbydende. Derudover vil butikkerne opleves anderledes, da også musik og Netto-medarbejdernes tøj er opdateret.

”Vi sætter fuld fart på og investerer en milliard i vores nye butikker. Kernen i vores nye koncept vil dog stadig være det, vores kunder kender, nemlig gode varer til de bedste priser. Det nye er, at vi kombinerer de lave priser med en lækkerhed, som hidtil ikke har været forbundet med discountbutikker,” fortæller Brian Seemann Broe, der er landedirektør for Netto Danmark.

Nemmere at finde varerne i Netto
I de nye Netto’er vil kunderne også opleve en indretning, som gør det er nemmere at finde rundt i butikkerne.

Der vil fortsat være spændende spotvarer, men de har fået lidt mindre plads, og det har givet mere plads til frugt- og grønt-afdelingen, ligesom convenience-varer vil få deres egen sektion, da sundhed og let tilgængelighed er to vigtige områder for forbrugerne.

”Oplevelsen skal være ”Wow, er det her en discountbutik?” uden at vi ændrer på vores grundlæggende idé. Vi skaber fremtidens discountbutik med afsæt i en mere rolig butik, der er kendetegnet ved et stærkt sortiment af kvalitetsvarer til discountpriser og stor friskhed. Vi har lyttet til vores kunder og indretter nu i endnu højere grad butikkerne efter deres efterspørgsel. Det betyder mere markante frugt- og grøntafdelinger, større udvalg af convenience-varer, som er sunde, og så skal det være nemt at finde rundt i butikken, uanset hvad man leder efter,” uddyber Brian Seemann Broe.

I Nordjylland kan også Vrå, Aalborg og Fjerritslev se frem til en ny Netto-butik i 2019.

Salling Group er 100 % ejet af Salling Fondene. Derfor går en del af overskuddet tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 850 mio. kr. til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.

Tekst: Per Rye

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Netto snart klar til at åbne butik i Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger