
Sylvester Larsen har brug for hjælp
6. januar 2019 - kl. 1:45 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
– I forbindelse med en ny musikvideo mangler jeg billedmateriale, der viser hvordan de små landsbysamfund i Danmark så ud i 70’erne, 80’erne og 90’erne. Det kunne være fotos fra byfester, havnefester, butiksfacader, forsamlingshuse, kroer, lokale købmandsbutikker osv.
Alt det der kendetegner et blomstrende landsbysamfund og som i dag er ved at forsvinde. Og meget gerne med mennesker på.
Det bliver ikke alle billeder, der kommer med i videoen, men hvis vi bruger dit foto, får du selvfølgelig en stor tak, når vi lancerer den, fortæller Sylvester Larsen.
– Det nemmeste er at I scanner billederne og sender til: landsbysang@gmail.com
Håber I har lyst til at finde nogle gode fotos frem fra gemmerne.
Sidste frist for at sende fotos er tirsdag d. 15. januar, oplyser Sylvester afslutningsvis.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sylvester Larsen har brug for hjælp' til en bekendt