Ny brand på Fuglsangvej ved Dybvad
31. december 2018 - kl. 2:40 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Omkring 10. december var der hele tre mistænkelige brande på en landejendom på Fuglsangvej i Dybvad. Nu er den så gal igen, denne gang på Fuglsangvej nr. 9, som er naboejendommen.
Lige nu kl. 01.35 fortæller indsatsleder Bo Isaksen, at maskinhuset er brændt ned, men man har reddet stuehuset i vinkelejendommen og er igang med efterslukning omkring maskinhuset.
Alarmen gik kl. 23.47 og der blev kaldt mandskab ind fra både Østervrå, Frederikshavn og Sæby, og der vil nok gå en del timer før Beredskabet kan vende tilbage til deres repektive stationer.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.








Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ny brand på Fuglsangvej ved Dybvad' til en bekendt