
Barberskum er ikke nytårsløjer
– det er hærværk
31. december 2018 - kl. 12:47 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Mange unge synes det er sjovt at oversprøjte folks vinduer, døre og murværk med barberskum. Umiddelbart kan man synes, at det er en ganske harmløs nytårsfornøjelse, som er nem at fjerne. Men det du dagligt bruger i ansigtet, er til stor fare for træværk, maling og husfacader.
Så husk det nu, når ungerne i aften skal lave nytårsløjer. Barberskum er et absolut no go, da det vil blive betegnet som hærværk. Skummet kan opløse maling, så rammerne om døre og vinduer bliver ødelagte. Selv murværk kan få varige mærker, så stop med det, selv om I måske synes, det er en nem og sjov ting at rende rundt med nytårsaften.
Vær forsigtig i aften og pas på jer selv og andre og hold jer fra andres ejendele.
Godt Nytår!
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Barberskum er ikke nytårsløjer
– det er hærværk' til en bekendt