Forårskoncert og Taffel på Sæbygaard

Forårskoncert og Taffel på Sæbygaard

25. december 2018 - kl. 6:50 - af

Det bliver forår igen – vi ved det! Og så bliver det tid til Forårskoncert med Vendsyssel Symfoniorkester og Taffel på Sæbygaard!

Nu har alle forudbestilte fået deres billetter, og der er lidt tilbage, så det er nu, hvis du vil sikre dig plads til det traditionsrige arrangement, der finder sted tirsdag 28. maj kl. 18.

Taffel på Sæbygaard arrangeres i samarbejde mellem Sæbygårds Venner, Vendsyssel Symfoniorkester og FOF Vendsyssel. Sæbygårds Venner siger: ”Velkommen til Taffel på Sæbygaard”.

Den skønne maj aften indledes i Borggården, hvor der serveres et glas sprudlende, mousserende vin sablet af Uffe Nielsen fra Den Gamle Smedje.

I Riddersalen tager Vendsyssel Symfoniorkester alle med på en musikalsk oplevelsestur – og fællessangen er en god tradition, der bliver holdt fast i.

Til pausen er der dækket festligt op i kælderen til den lækre buffet med pølse- og ostespecialiteter. Utraditionelt sammensat og velkendt leveret af Den Gamle Smedje.

Vær med til at fejre forår med koncert i de smukke rammer på Sæbygård Slot, hvor alle bliver festligt modtaget.

Bestil billetter hos FOF Vendsyssel www.fof-vendsyssel.dk

 

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Forårskoncert og Taffel på Sæbygaard' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger