Syvstenhallen sælges til Vendsyssel Håndbold

Syvstenhallen sælges til Vendsyssel Håndbold

21. december 2018 - kl. 6:33 - af

Byrådet har på dets seneste møde givet tilladelse til salg af Syvstenhallen til Vendsyssel Håndbold for 1 kr.

Økonomiudvalget besluttede i foråret at ville afhænde ejendommen og sende den i udbud på følgende vilkår:

  • Vilkår og salg skal sendes i høring blandt eksisterende brugere og lokalsamfundet i Syvsten
  • Udbud uden mindstepris
  • Overtages som beset og uden mulighed for, at handlen går tilbage
  • De bud, der afgives, skal indeholde aftaler med alle eksisterende brugere
  • Nødvendige engangsudgifter finansieres af puljen til prioritering af by og opland
  • Kommunen er berettiget til at forkaste alle bud

I forbindelse med udstykningssagen, hvor hallen og hundeskoven adskilles matrikulært, foreslår kommunens ejendomscenter, at der etableres selvstændig indkørsel til hundeskoven med adgang til Hjørringvej. Overslagsmæssigt vil dette medføre en engangsudgift på 50.000 kr.

Der er lån i ejendommen. Restgælden er 66.000 kr., afhængig af dagskursen på indfrielsestidspunktet, som skal indfries i forbindelse med salget.

Udover en købesum på 1 kr. er der bl.a. mæglersalær og annoncering m.m. for ca. 72.000 kr., energimærke m.m. 10.000 kr. samt udbedring af skader i vej og parkeringsplads for 8.000 kr., ændring af tilkørselsforhold til hundeskoven 50.000 kr., restgæld på lån 66.000 kr. samt udstykning og tinglysning for ca. 50.000 kr. Nettoudgift står med et overslag på 255.999 kr.

Ejendommen sælges til Vendsyssel Håndbold Invest ApS, som var eneste byder på hallen. Klubbens bedste hold ventes at få fast hjemmebane i Syvstenhallen.

Tekst: Per Rye

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Syvstenhallen sælges til Vendsyssel Håndbold' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger