
Julepakker til 182 enlige fra Dansk Folkehjælp
16. december 2018 - kl. 0:42 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
En rigtig glædelig jul kan Dansk Folkehjælp i Frederikshavn Kommune sige til 182 enlige forsørgere og ikke mindst til deres ca. 360 børn, for der bliver uddelt julepakker onsdag den 19. december mellem kl. 15 og 18 på Rådhuscentret, Parallelvej 6, Frederikshavn.
De kan uddele dette store antal julepakker fordi Erhvervspanelet – bestående af 17 lokale erhvervsfolk – den 29. november i løbet af en time indsamlede 305.000 kr.
Julepakkerne består af kolonialvarer, flæskesteg og andet godt julesul og slik, et gavekort til Fætter BR på 500 kr. og et gavekort til Sportsmaster også på 500 kr., så der kan blive købt lidt ekstra julegaver til børnene. Hele familie julepakken er på 1.500 kr.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Julepakker til 182 enlige fra Dansk Folkehjælp' til en bekendt