
Et plans flot moderniseret villa med god planløsning
16. december 2018 - kl. 15:05 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
På lukket villavej ligger denne villa. Man kommer til villaen via en flisebelagt indkørsel, hvor der er en muret garage med et fint værksted forenden. Hele haven er lukket med hæk og hegn så børn og dyr ikke kan smutte ud. Forhaven er nem at holde, da der er bede med granitsten. Hele vejen rundt villaen er der fliser og i haven er der flere bede med bark, som gør det nemmere at holde. Haven snor sig med stier, flotte sten og bede. Der er flere skønne og solrige terrasser og et skønt drivhus i haven, samtidigt har man en plads med fliser hvor man kan have div. haveredskaber, cykler samt trailer til at stå ugeneret og man har en direkte udgang til vejen via en låge i hegnet.
Den store terrasse i haven fungerer nærmest, som en gårdhave da den ligger med hele tre udgange fra villaen af så den er helt perfekt til hygge i det skønne sommervejr. En del af terrassen er overdækket så der er mulighed for at trække sig tilbage om aftenen.
Velkommen indenfor på Hasselvej 2, en flot moderniseret villa i et plan. Her er der masser af plads til hele familien. Man træder ind i en stor entré som har et skønt ovenlysvindue herfra kan man komme videre til baggangen, hvor der er god plads til fod- og overtøj. Samtidig er der plads til vaskemaskine og tørretumbler samt masser af skabsplads. Et fint viktualierum samt et gæstetoilet. Fra entréen kommer man ind i et flot og funktionelt køkken med alt i hårde hvidevarer. Her er en kogeø og dejlig spiseplads samt udgang til en skøn, delvis, overdækket terrasse. Stor og flot spisestue med brændeovn som ligger i åben forbindelse med køkkenet her er der store vinduetspartier, som giver en skøn udsigt til haven. Stor og hyggelig stue er ligeledes i åben forbindelse med spisestue, her er der også udgang til terrassen. Fra spisepladsen i køkkenet er der til venstre en fordelingsgang til to værelser, soveværelse samt et flot badeværelse med bruseniche. Hele denne afdeling er med gulvvarme, hvor der er laminat gulv på værelserne og klinker i gangen og badeværelset. Til højre for spisepladsen er der en gang/kontorplads samt et stort walk-in closet. Badeværelse med kar og gulvvarme samt et værelse. Denne afdeling passer perfekt som voksenafdeling. Villaen ligger nær indkøbsmuligheder, svømmehal, bibliotek og forenden af villavejen er der mulighed for, at de mindre børn kan stige på bussen som køre direkte til Sæby Sydskolen og der er gode cykelstier til de lidt ældre børn. Alt i alt en helt fantastisk villa med en god indretning, hvor der specielt skal fremhæves store rum. Samtidig en gårdhave som er helt perfekt til masser af udendørsliv.
Link: https://www.nybolig.dk/villa/9300/hasselvej/105085/933067
Sag nr.: 933067
Adresse: Hasselvej 2, 9300 Sæby
Kontant pris: Kr. 1.795.000,-
Udbetaling: Kr. 90.000,-
Ejerudgift pr. md.: Kr. 2.321,-
Brutto/netto ekskl. ejerudgift: Kr. 8.010,-/6.678,-
Bolig areal: 229 m2
Grund: 1227 m2
Stue/vær.: 2/4
Opført: 1969/1978
Energimærke: D
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Et plans flot moderniseret villa med god planløsning' til en bekendt