
I hus til halsen, får hjælp af EDC Jensen og Riise
15. december 2018 - kl. 0:20 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Villaen, som ejes af Jørgen Andersen, er beliggende på Liljevej 4 i Østervrå, og huset har været til salg hos en anden lokal mægler fra Tårs i knap 10 år.
Efter de mange år, hvor huset stadig ikke er solgt, har Jørgen Andersen valgt at kontakte DR1 og deres TV program ” I Hus til halsen”. DR1 valgte derfor at få bl.a. designer Søren Vester, håndværkere og DR TV’s egen ejendomsmægler til at se på villaen, og de har ansat EDC Jensen og Riise til at sælge villaen, og se på Jørgen Andersens hus og husets lange salgshistorik.
Jørgen Andersen har oplevet en fantastisk opbakning fra familie og venner, som har deltagelse i programmet, og været med til at forvandle huset.
Hos EDC Jensen og Riise glæder de sig rigtigt meget til at arbejde med villaen. Louise Riise udtaler, at villaen har gennemgået en flot forvandling, og man kan virkelig se de mange gode kræfter, der er lagt i det. Huset fremstår nu flot, indbydende og indflytningsklart.
Her kan man uden tvivl gøre en god handel og efter forvandlingen, er huset nu nedsat med 200.000 kr.
EDC Jensen og Riise er glade for, at DR TV har valgt dem til det fremtidige salgsarbejde med villaen, og de glæder sig meget til at holde åbent hus, søndag den 16. december kl. 12.30 – 13.15, hvor alle interesserede er meget velkommen til at kigge forbi.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'I hus til halsen, får hjælp af EDC Jensen og Riise' til en bekendt