
Afskedigelser på vej på skoleområdet
11. december 2018 - kl. 13:45 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Der skal afskediges i alt 11 pædagoger, folkeskolelærere og andre medarbejdere på skoleområdet i Frederikshavn Kommune.
Afskedigelserne sker i Skoledistrikt Syd og Skoledistrikt Nord og vil ske inden udgangen af 2018 eller i starten af 2019. Baggrunden er primært et faldende børnetal i Frederikshavn kommune. Der er blevet 250 færre børn i folkeskolealderen i løbet af 2018, og der vil ske yderligere fald næste år.
I Skoledistrikt Vest kan nedskæringerne formentlig klares ved omplacering og naturlig afgang. I Skoledistrikt Øst er udfordringerne på nuværende tidspunkt mindre, og der er p.t. ingen nedskæringer.
Den fortløbende proces er aftalt med MED-udvalgene på de enkelte skoler. Skolerne håber, at nogle af afskedigelserne kan løses via naturlig afgang.
Skole- og dagtilbudschef Vibeke Post Madsen udtaler: ”Det er beklageligt, at vi må sige farvel til kompetente medarbejdere, men den demografiske udvikling gør desværre, at det er nødvendigt.”
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Afskedigelser på vej på skoleområdet' til en bekendt