
Dybvad Vandværk ønsker UV-desinfektionsanlæg
8. december 2018 - kl. 0:08 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Frederikshavn Kommune har på vegne af Dybvad Vandværk modtaget en ansøgning fra brøndborerfirmaet K. Sørensen og Søn A/S med ønske om etablering af UV-desinfektionsanlæg som permanent beredskabsanlæg.
UV-desinfektionsanlægget monteres i et bypass på afgang fra vandværket ved udpumpningsanlægget. UV-desinfektionsanlægget er ikke i permanent drift, men sættes kun i gang ved forurening samt potentiel risiko for forurening af drikkevandet, f.eks. ved skift af filtermateriale eller inspektion af rentvandsbeholderen. I disse tilfælde vil anlægget kunne anvendes som ekstra sikring af vandkvaliteten.
Frederikshavn Kommune giver tilladelse til etablering af UV-desinfektionsanlæg som permanent beredskabsanlæg efter vandforsyningsloven på en række vilkår.
Frederikshavn Kommune vurderer, at der kan gives tilladelse til etablering af UV-anlæg til periodisk brug og som permanent beredskabsanlæg på Dybvad Vandværk. Det er vurderet, at et anlæg, der er certificeret i forhold til brug som behandlingssystem for drikkevandsforsyning vil være uproblematisk, såfremt det vedligeholdes efter producentens anvisninger.
Link, hvor listen af vilkår for tilladelsen kan læses:
https://frederikshavn.dk/media/10412/tilladelse-til-uv-desinfektionsanlaeg_dybvad-vandvaerk_-aalborgvej-436_9352-dybvad.pdf
Tekst: Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Dybvad Vandværk ønsker UV-desinfektionsanlæg' til en bekendt