Læserbrev: Støt de lokale butikker i Sæby!

Læserbrev: Støt de lokale butikker i Sæby!

30. november 2018 - kl. 10:01 - af

Sådan lyder opfordringen rundt omkring i butikkerne, herunder også de lokale specialbutikker i Sæby. En tanke som jeg til fulde tilslutter mig og bakker op om.

Men så forventer jeg også at få lidt service, vejledning osv. – det der i gode gamle dage blev kaldt kundeservice. Ellers kan jeg jo ligeså godt handle på nettet hjemme fra lænestolen, betale med mit kort, og 1-2 dage efter kommer pakkerne væltende ind fra GLS, Dao eller Post Nord. Fuld returret og flere steder er pakkerne endog pakket ind i flot julepapir med bånd og sløjfer. Uha det er nemt.

Under dette års Black fredag i Sæby skulle vi så som tilflyttere støtte de lokale forretninger, og forsøge at få årets julegaveindkøb klaret. Selv om vi havde forventet lidt mere trængsel i de flotte pyntede gader og torvet, gik det faktisk rigtig godt.

Her kommer så mit lille opråb – så husk kundeservicen hele vejen rundt. Vi var i en del forretninger, og de fleste steder fik vi selvfølgelig vores indkøbte gaver pakket flot ind. Lige så selvfølgeligt fik vi ”til/fra” mærker, så vi kunne få skrevet navne på, mens vi endnu kunne huske, hvem der skulle have pakkerne. Og det skal siges at der i disse butikker var lidt kødannelse, men hvad gør det. Vi får så tid til lige at sludre med de andre ligesindede kunder i butikken. En stor tak til I mange butikker, som forstår kundeservice og yder den.

Undtagelserne mødte vi også som f.eks. Matas, hvor personalet brugte mere tid på at snakke sammen og løbe efter aftensmaden, end de havde tid til at pakke gaver ind på sådan en aften. Bedre blev det ikke hos Sportigan, hvor der stod 3 ekspedienter klar til at servicere os, men ikke tid til at pakke vores indkøb ind. I Matas fik vi dog som kompensation tilbudt lidt papir, så vi selv kunne klare opgaven hjemme. I modsætning til de først nævne butikker, var der i sidst nævne butikker ingen kø – de ventede på kunderne. OK – kan det indikere at service betaler sig?

De bedste hilsner

Ole Berg, Løgstør

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Læserbrev: Støt de lokale butikker i Sæby!' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger