
Forberedelserne til julen på Sæbygaard er ikke bare lige
30. november 2018 - kl. 8:58 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Det hele startede for 2 uger siden med at flytte møbler og andre effekter. Vinduerne blev pyntet, og scenen blev sat op i riddersalen. Borde og stole skulle sættes op i riddersalen samt den lille udstiller-/frivilligekantine.
Juletræerne til riddersalen og gården blev sat op i sidste uge, og alle de andre juletræer har fundet deres plads i denne uge.
Mandag blev teltene og husene opsat i gården samt alle guirlanderne og lys på juletræerne. Midt på ugen kom der styr på det indendørs, så onsdag aften var alt klart til at udstillerne kan stille op fra fredag middag.
80-85% af udstillerne stiller op fredag, resten kommer lørdag fra kl. 8-10, og så skulle alt være klar lørdag, når Gammel Jul på Sæbygaard åbne klokken 10.
Alt er blevet stillet op af Sæbygaards Venner og Civitan Club Sæby, og i alt er der over hele forløbet, 30-50 personer i sving med de mange opgaver.
Desværre har der igen været nogle afbud i sidste øjeblik, og alle involverde har derfor arbejdet som besatte, for at få fat i nogle andre, hvilket er lykkedes.
Man startede på at varme Sæbygaard op for 2 uger siden, for under Gammel Jul på Sæbygaard anvendes der så meget strøm, som svarer til 2 parcelhuses elforbrug på et år. Ikke noget at prale af, men skal der være jul, så lad der være jul.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Forberedelserne til julen på Sæbygaard er ikke bare lige' til en bekendt